Ilvino er en niche-vinimportør, der henvender sig til folk med interesse for kvalitetsvine fra mindre vinproducenter.
Ilvino har udelukkende vine, som i følge vores opfattelse har et bestemt kvalitetsniveau. Og der er fokus på den “gamle klassiske vinverden” - det vil sige Frankrig, Italien og Tyskland. Smag er naturligvis subjektiv - men ved at anvende en struktureret udvælgelses proces, så kan man sikre et højt kvalitetsniveau. Denne proces foregår på følgende måde:
- Ofte finder vi en ny vin / vinproducent enten ved at læse om dem i et af de mange "nørde" fora, der findes på nettet ELLER ved at vi på rejser spørger de lokale vinhandere og/eller restauranter, hvad der er værd at drikke.
- Så køber vi udvalgte vine fra producenten - samt en række benchmarkvine og smager den fundne vinen blindt op imod disse vine. En benchmarkvin er en kendt sammenliglig vin, som vi ved har høj kvalitet, og som vi selv godt kan lide.
- Den nye vin, som testes, skal som minimum smage væsentlig bedre end benchmarkvinene med samme eller lidt højere pris - og som minimum smage ligeså godt, som væsentlig dyrere vine.
- Derefter bestiller vi 1 flaske af samtlige vine fra producenten hjem til Danmark - og gerne de udvalgte vine i flere årgange. Sammen med et uafhængigt smagspanel, testsmages alle vinene. Igen sammen med referencevine. 4 ud af 5 vine vi tester kommer iknne videre.
- Sidste skridt er så at aftale indkøbspriser. Vi skal naturligvis være konkurrencedygtige. Ikke blot i Danmark med i Europa.
Om du så kan lide en given vin, det kan vi ikke garantere. Men vi kan garantere, at vi har gjort os umage med udvælgelses processen. Og vi kan garantere, at vi ikke har en eneste vin, som vi ikke selv kan lide - og selv drikker med stor fornøjelse.
Med vinøs hilsen
Pia og Niels