Jane Eyre er en mikroproducent i Bourgogne, der kun laver 8-10.000 flasker om året. Hun er ratet meget højt blandt anderkendte vinanmeldere - og med god grund.
Jane Eyres Santenay Villages er en meget velsmagende hvid Bourgogne. Vinen har en frisk syre og en behagelig fedme. I duften findes friske æbler, en smule røg fra fadet, samt lidt klassisk (for Chardonnay) smør. I munden opleves vinen utroligt frisk, hvilket er typisk for 2021. Æblet kommer igen her, men det er flot kombineret med en lækker fedme. Vinen er ret lang i eftersmagen og den efterlader en dejlig velsmagende oplevelse i munden.
2021 er generelt et kvantitetsmæssigt meget lille år i Bourgogne og specielt de hvide druer tog skade af frost, hvilket begrænsede udbyttet dramatisk. Men det der "overlevede" blev til gengæld meget flot og af høj kvalitet.
Kunder der har købt dette produkt har også købt