Pinot Noir
Pinot Noir er en af de ældste druer, der anvendes i dag. Den har været kendt i 2000 år – 1000 år mere end f.eks. Cabernet Sauvignon. Mange vinelskere kender druen fra Bourgogne-vine, men Pinot Noir blev for alvor bredt kendt bredt med filmen Sideways fra 2004, som foregår i USA.
Pinot Noir er stadig mest kendt fra Bourgogne, og den danner her grundlag for nogle af verdens dyreste vine. F.eks. koster en Romanee Conti fra DRC over 100.000 DKK pr. flaske. Der produceres mange vidunderlige vine i Bourgogne som giver en udsøgt fornøjelse at drikke. Men desværre er Bourgogne-vinene blevet dyre, og der er efter min mening for mange vine, der ikke leverer et tilsvarende højt kvalitetsniveau. Så man skal kikke sig godt for. Hvis man lukker øjnene for prisen, så giver Pinot Noir fra Bourgogne uovertrufne oplevelser, når vinen er lavet korrekt.
Der er andre vinområder, der har lært at håndtere Pinot Noir – og det kan klart anbefales at prøve nogle af disse. For at navigere i dette – for mange – ukendte Pinot Noir landskab, så er der nogle få ting, der kan være rare at vide om Pinot Noir.
For det første så er Pinot Noir meget krævende, hvad klima angår. Den trives klart bedst i et lidt køligere klima – og laver ikke spændende vine under varme himmelstrøg. Det skyldes bla. at drueskallen er tyndere end f.eks. drueskallen på Cabernet Sauvignon. Drueskallen beskytter mod sollys og varme og dermed er Pinot Noir ikke specielt velegnet når det er meget varmt. Den tynde drueskal forklarer også, at der er mindre garvesyre i Pinot Noir end i traditionelle rødvinsdruer, da garvesyren sidder i drueskallen. Så klimaet er vigtigt for at kunne producere gode Pinot Noir vine..
For det andet, så stiller druen større krav til vinbonden – både ham i marken og hende i kælderen (og det var ikke et forsøg på at være politisk korrekt – men der rigtig mange kvinder i Bourgogne, der står for selve vinfremstillingen – men det er stadig oftest en mand, der er i vinmarken).
I vinmarken er Pinot Noir svær (og tidskrævende) igen pga. af den tynde drueskal. Selv i køligere vinområder, kan solens stråler være stærke – og drue skal have sol for at modne - og det stiller store krav til opbinding grenene på vinplanterne og til beskæring af bladene. Dette skal gøres på en måde, så bladene skygger for solen samtidig med, at de ikke giver alt for meget læ for vinden. Druerne sidder tæt på en Pinot Noir klase, og for at undgå råd i druerne, så kræver det en vis ventilering. Yderligere modner Pinot Noir sent, hvilket kræver længere tid i marken og hyppig kontrol af modningsgraden.
I kælderen er Pinot Noir også svær helt generelt fordi det er en delikat drue. Sortering af druerne er speciel vigtigt med Pinot Noir – bla. på grund af råd – og der skal ikke mange ”forkerte” druer til at ødelægge vinen – igen fordi den er så delikat. Den færdige vin skal være frisk, elegant og have en perfekt balance mellem frugt, syre og garvesyre. Det vil man nok sige om alle druer, men specielt for Pinot Noir er det svært at opnå. F.eks. er der ikke så meget garvesyre i druerne (og garvesyre er vigtig – bla. af hensyn til balancen i vinen og lagringspotentialet).
Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt blot forlænge macerations-tiden (den tid, hvor mosten er i kontakt med drueskallen) for at opnå et højere garvesyreindhold i år med generelt lavt garvesyre indhold. Det giver ikke altid nok. Man må derfor yderligere lade noget af kvaset, hvor der også findes garvesyre, være med i processen. Så det gør man i nogle år – i andre ikke.
Nå, men tilbage til udgangspunktet – du bør prøve at smage Pinot Noir vine fra andre områder end Bourgogne. Og essensen af den i ovenstående (alt) for lange væven rundt i hvorfor Pinot Noir er svær at arbejde med, så må det være, at du skal kikke efter i Pinot Noir fra kølige områder og finde en dygtig vinmager. De kølige områder er lettere at identificere end at finde en dygtig vinmager. Men prøv dig frem og lyt til gode råd.
Jeg kan bla. anbefale områder som Baden i Tyskland, andre sydlige regioner i Tyskland, Oregon i USA, nogle få producenter i Alsace og der findes sikkert også glimrende vine fra Sydamerika – specielt fra de højereliggende vinmarker – men jeg ved meget lidt om sydamerikanske vine.
Baden er kendt for sine Pinot Noir vine (kaldet Spätburgunder) og når jeg nævnte Baden først, så er det ikke et tilfælde. Baden har en lang tradition for at dyrke Pinot Noir og det betyder, at de bedste vinmarker anvendes til Pinot Noir. Ilvino importerer en producent fra Baden – Karl H. Johner
Det er et godt bud på en Baden Pinot Noir, du skal prøve.
Men ellers kan jeg anbefale at kikke på Crime Wine i Valby – de har en række vine fra Baden. En producent som Salway kan anbefales.
I Alsace har man derimod ikke en lang tradition for at lave kvalitets Pinot Noir vine – man har i stedet lavet en rosé lignende rødvin på Pinot Noir, som typisk ikke er særligt spændende. Og druerne kom næsten altid fra de dårligst beliggende vinmarker. Så selv om flere og flere producenter laver anderledes og bedre Pinot Noir vine, så kommer de færreste fra det bedste vinmarker (hvor man i dag bla. dyrker Riesling – og der skal noget til at rive en Riesling mark op, der producerer Grand Cru vine på højt niveau og så vente minimum 5 år, før der kan høstes kvalitets Pinot Noir). Men Alsace har både jordbunden og klimaet til at producere højkvalitetsvine – de skal blot laves på de rigtige marker. Og der er nogle få der gør dette – og de laver fantastiske vine Men kik dig for.
Ilvino importerer Alsace producenten Meyer Fonné, der laver 2 gode eksempler på, hvad Alsace kan (http://ilvino.dk/shop/alsace-meyer-fonne-10c1.html)
Andre producenter der laver kvalitets Pinot Noir er Albert Mann og Marcel Deiss.
Det er vel almen kendt, at vin i begrænsede mængder kan være sundt. Hvad nok er mindre kendt er, at Pinot Noir er en af de mest sunde druer, der findes. Dette skyldes et højt indhold af Resveratrol, som er en antioxidant, der angiveligt skulle hindre kræft, forbedre insulinfølsomheden og hjertekarsygdomme og måske hæmme Alzheimers. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men årsagen til at der er et højt indhold af Resveratrol i Pinot Noir skal igen findes i drueskallen. Drueskallen beskytter ikke kun mod sollys, den beskytter også mod forskellige skadelige mikroorganismer, som lettere kan trænge igennem en tynd drueskal og ødelægge smagen af mosten. Resveratrol beskytter druen mod disse mikroorganismer – og når Pinot Noir ikke beskyttes af en tyk drueskal, så er den nødt til at producere mere Resveratrol end andre druer. En del af disse mikroorganismer trives yderligere bedst i køligere klimaer – og du finder da også det højeste indhold af Resveratrol i Pinot Noir dyrket i et køligt klima sammenlignet med Pinot Noir dyrket i et varmere klima. Så endnu et argument for at holde sig fra de varme Pinot Noir vine.
Afslutningsvis en forklaring på noget som undrede mig: Hvorfor er der flere druenavne, der starter med Pinot? Pinot Noir, Pinot Blanc og Pinot Gris – og hvad er sammenhængen? Studier viser, at Pinot Blanc og Pinot Gris blot er farve-mutationer af Pinot Noir. Deres DNA-struktur er ellers identisk. Så det er den simple forklaring. Måske du skal prøve at smage Pinot Blanc og Pinot Gris vine, hvis du kan lide Pinot Noir?
Med vinøs hilsen
Ilvino
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.