Lær om Pinot Noir og Spätburgunder
Nu bliver det lidt nørdet, men vi får ofte spørgsmålet: Er Pinot Noir og Spätburgunder den samme drue? Og svaret er enkelt: De er genetisk set den samme drue. Så dette opslag kunne egentligt blot stoppe med denne konstatering. Hvis ikke det var fordi…. Og så er det, at det bliver nørdet.
Kloner, mutationer og selektion i vinverdenen
For alle druesorter gælder, at der findes et væld af kloner – altså genetisk identiske individer, som er vegetativt formeret (typisk via stiklinger) fra én enkelt moderplante.
Når man hører ordet ”klon”, så tænker mange sikkert på genmodificerede kloner – hvem husker ikke geden Dolly, der i 1997 blev født som en identisk kopi (identisk klon) af sin ”moder-ged”. Men i vinverdenen betyder klon noget ganske andet.
Kloning i vinverdenen
Når en vinavler bemærker en enkelt plante i marken, der udviser særligt gode egenskaber – højere kvalitet, højere eller lavere udbytte, modningstidspunkt, anderledes aromatik eller bedre tilpasning til lokale forhold eller meget andet – kan denne plante selekteres som potentiel ny klon.
Avleren tager stiklinger, dyrker dem i kontrollerede parceller og observerer over flere år, om egenskaberne er stabile.
Hvis de er det, kan klonen registreres og godkendes officielt efter test for genetisk identitet, virusstatus og agronomisk stabilitet.
Det er på denne måde, mange moderne kloner er blevet til – gennem systematisk observation, selektion og vegetativ formering, snarere end laboratoriebaseret genændring.
I fagsprog kaldes dette for klonselektion eller kontrolleret vegetativ formering.
Alle efterkommere vil være genetisk identiske med moderplanten.
Resultatet er en klonlinje – for eksempel Pinot Noir klon 777 eller Chardonnay klon 95 – som bibeholder moderplantens DNA-profil og fenotypiske egenskaber (udseende, modningstid, duft- og smagsegenskaber etc).
Klonselektion er altså en form for målrettet vegetativ formering, der bevarer en specifik genetisk profil.
Metoden har været anvendt i landbruget i århundreder, men i vinverdenen blev den først systematiseret i midten af 1900-tallet gennem nationale klonprogrammer i fx Frankrig, Tyskland og Italien.
Naturlige mutationer – naturens egen variation
Ved siden af den menneskestyrede selektion forekommer der i vinplanter også naturlige mutationer.
Det er spontane ændringer i plantens DNA, der opstår i enkelte celler (såkaldte somatiske mutationer) under vækst.
Hvis mutationen rammer en knop, kan der udvikles et skud eller en gren med nye egenskaber – fx ændret farve, bærstørrelse eller modningstid.
Når man tager stiklinger fra netop denne gren, bliver mutationen bevaret i de nye planter – og over tid kan den defineres som en ny sort eller en ny klonlinje, afhængigt af hvor omfattende ændringen er.
Et klassisk eksempel er Pinot Noir, som gennem naturlige mutationer har givet ophav til Pinot Gris og Pinot Blanc – begge hvidvinsdruer.
Disse er ikke kloner i klassisk forstand, men mutationer – genetisk afledte varianter af den oprindelige Pinot Noir, hvor farvegenet er ændret.
Er kloner identiske? Ja – men kun næsten
En klon er i udgangspunktet genetisk identisk med sin moderplante.
Men over mange årtier kan der ske små ændringer i DNA’et som følge af somatiske mutationer og epigenetiske processer (ændringer i genekspression (*) uden ændring af selve DNA-sekvensen).
Epigenetiske effekter kan udløses af miljøforhold som temperatur, vandstress, jordbund, virusbelastning og beskæring.
De påvirker, hvilke gener der “tændes” eller “slukkes”, og kan forklare, hvorfor to planter af samme klon kan udvise små, men målbare forskelle i fx fenolprofil, syreniveau eller modningshastighed.
Derfor er udtrykket “genetisk identisk” i praksis et ideal – i virkeligheden er kloner ekstremt ens, men aldrig absolut uforanderlige.
(*) Genekspression: Det betyder f.eks, at hvis du planter to end vinstokke i to forskellige jordbunde eller to forskellige temperaturzoner, så ”fortolkes” DNA strukturen på forskellig vis. Man kan også sige, at nogle gener kan være tændt i et miljø men slukket i andre miljøer.
Pinot Noir og Spätburgunder
Når vi startede med at påstå, at Spätburgunder og Pinot Noir genetisk er den samme drue – så er det korrekt. Det er kun navnet adskiller dem.
Dog findes der i dag mange forskellige kloner af Pinot Noir, som gennem selektion har udviklet små genetiske og fenotypiske variationer.
Disse kloner adskiller sig i fx udbytte, modningstid, aromaintensitet og farvepotentiale, men de tilhører stadig samme druesort på DNA-niveau.
I Tyskland har forskningsinstitutter som Geisenheim og Freiburg selekteret egne kloner med fokus på sundhed, tilpasning og stabilt udbytte.
Derudover bruges i Baden og Pfalz også de franske “Bourgogne-kloner” (som fx 115, 667 og 777), der oprindeligt blev udvalgt i Bourgogne for deres høje kvalitet og aromatiske kompleksitet.
I Nordtyskland ses oftere lokale tyske kloner, der er tilpasset køligere vækstforhold.
Hvorfor smager tysk Spätburgunder og Bourgogne forskelligt?
En del af forklaringen ligger naturligvis i terroir – jordbund, klima og mikroklima – men klonvalg spiller også en væsentlig rolle.
Hvert vinområde har gennem tiden selekteret sine egne kloner ud fra lokale mål:
• Bourgogne har fokuseret på små klaser og lavt udbytte for høj aromatisk koncentration.
• Tyskland har traditionelt prioriteret sunde, stabilt ydende kloner i et køligere klima.
• Californien og Oregon har igen importeret både franske og tyske kloner, og selekteret videre til deres egne forhold.
Resultatet er, at Pinot Noir i dag findes i mange lokale klonlinjer, som tilsammen udtrykker sortens enorme genetiske plasticitet — men det hele stammer stadig fra den samme oprindelige drue.
Pinot stamtræ
Hvis man skal tegne et stamtræ over Pinot Noir – med nogle af de oftest anvendte kloner, så kunne det se således ud:
To eksempler på vinproducenters valg af kloner
Karl H Johner, Kaiserstuhl i Baden, benytter Bourgogne klonenerne Dijon 667 og Dijon 777 til deres Pinot Noir Bischoffinger Steinbuck. Til deres top-vin – Blauer Spätburgunder “SJ” – benytter du den tyske klon Freiburg 52-86. Til deres Blauer Spätburgunder benyttes et mix af franske Bourgognekloner og tyske kloner.
Vincent Bouzereau, som ligger I Meursault i Bourgogne, har gennem de sidste mange generationer udviklet deres egene kloner baseret op den oprindelig Pinot Noir ”moder” Pinot Fin. Men Bouzereau har altså deres egen klon, som ikke er registreret og derfor ikke har et specielt navn.
Puh-ha
Respekt, hvis du er kommet så langt. Men det er komplekst at forstå nuancerne i smagsforskellen på f.eks. tysk og fransk Bourgogne. Og som nævnt er det kun nogle af forskellene, som kan henføres til kloner. Terrior – jordbund, klima etc. – og ikke mindst vinmagerens præferencer har også stor betydning.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.