Livia Fontanas Barolo fra marken Villero er et fantastisk glas vin, hvor områdets karakter for alvor kommer til udtryk. Dette skyldes primært to ting. For det første, så er vinmarken Villero en af de bedste og mest klassiske marker i hele Barolo - for det andet, så formår Livia Fontana, med sin traditionelle produktionsmetoder, virkelig at få områdets karakter frem. Nogen kalder det terroir-vin - altså vin som på flot vis udtrykker det terroir, som vinplanterne står i. Men at vinen er typisk for området er faktisk mere end jordbund. Områdets mikroklima - vind, vejr, mikroorganismer etc. spiller faktisk også en stor rolle.
Livia Fontana laver en super elegant Barolo fra Villero-marken. Vinen er helt lys og nærmest Bourgundisk i både udseende og i næse. I næsen finder du en snert af hindbær, rose og lidt fløde. Det gentager sig i smagen, hvor man dog er ikke er tvivl om, at dette rent faktisk er en Barolo og ikke en Bourgogne.
2017 er et middel+ år med en god frugt, gode tanniner og meget harmonisk. At vinen ”kun” er middel+ skyldes, at den ikke skal gemmes så længe som f.eks. 2016. Til gengæld smager den godt nu og skal drikkes inden for de næste 8-10 år.
James Sucklings: Score: 95 Points
Kunder der har købt dette produkt har også købt