Selosse-Pajon Champagne Brut Vintage 2017 er lavet på 70% Chardonnay, 20% Pinot Noir og 10% Pinot Meunier. Chardonnay druerne kommer fra en sydvendt mark i kommunen Chavot syd for Epernay. Pinot Noir druerne kommer fra dalen Damery ved floden Marne. Knapt halvdelen af Chardonnay druerne er gæret på egetræsfade.
2017 er et godt år i Champagne som er er klar til at drikke nu eller kan gemmes indtil 2030. Vinen er kompleks og har meget stor intensitet.
I næsen finder du mørkt brød/gær, lidt røg, en snert af lidt tropisk frugt og en anelse citronskal. Specielt brødet/gæren og citronskallen går igen i smagen, og det kombineres med en frisk lækker syre samt af en lang eftersmag.
Kunder der har købt dette produkt har også købt