Fattoria San Donato, Chianti Colli Senesi, 2021 (Bio)

Fattoria San Donato, Chianti Colli Senesi, 2021 (Bio)

145,00 DKK


Lagerstatus: På lager
Stk

San Donatos almindelige Chianti er lavet præcist som en Chianti skal laves. Ingen brug af små fade og lavet næsten 100% på Sangiovese (95%), og 5% af en lokal drue, der hedder Cilegiolo. Druen er opkaldt efter kirsebær og den benyttes til at give lidt mere struktur til vinene. DNA analyser har vist, at druen er i familie med Sangiovese.

San Donatos Chianti er 100% lavet ved håndkraft, dyrket økologisk og er yderligere vegansk. At en vin er vegansk betyder, at der ikke er brugt æggehvide til at klare vinen med (æg er et animalsk produkt - og dermed ikke vegansk). 

Vinen er gæret køligt på ståltanke for at give friskhed til vinen. Efter gæring kommer vinen på cementtanke, hvor den malolaktiske gæring foregår (Malolaktisk gæring er en bakteriel gæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre).  

I næsen finder du mineralske noter samt røde frugter som kirsebær og hindbær. I smagen vil du opleve en fin balance mellem garvesyre og frugt og vinen har den klassiske "rankhed", som kendetegner god Chianti

Perfekt til charcuterie, pastaretter og lyst kød som kylling og kalv.