Vin Santo, San Donato
San Donato er en lille familiedrevet Chianti-producent, hvor hele familien er involveret. De laver klassisk Chianti af meget høj kvalitet. Deres almindelige Chianti og deres Riserva er lavet på gammeldags maner - som vi bedst kan lide dem. Det vil sige gæring ved lav temperatur og ingen brug af nye små egetræsfade. Det bibeholder friskheden i vinen. Vinmarkerne ligger 400 meter over havets overflade, og det giver kølige vinde, der yderligere bidrager til friskheden i vinen.
Deres Vin Santo er “slik for voksne”, som er lavet på tørrede druer og derefter lagret i 5 år før den kommer på flaske.

