Bouzereaus Meursault 1er Cru Les Charmes er Meaursault på aller højeste. Alt er naturligvis høstet i hånden og der er kun brugt naturgær. Vinen er lavet på 100% små 225 l egetræsfade, hvoraf 30% er nye fade. Efter gæringen ligger vinen med gærcellerne i 15-18 måneder.
Bouzereau har formået at lave en Meursault, der både er mineralsk og er lækker "fed". De mineralske kommer i vinen fra jordbunden, hvor undergrunden er kalk og toplaget er en kombination af kalk og ler. En perfekt kombination, hvor kalken giver mineraliteten, præcisionen og friskheden og hvor lerlaget giver fylder, struktur og rundhed/fedme.
I duften finder du smør, moden frugt, hvide blomster og en smule røg fra fadet. I smagen opleves vinen lækker fed og hvor smørret går igen. det er en kraftfuld vin
En intens klassisk Meursault, der smager super godt nu og som kan gemmes i mindst 10 år.