Lær om Bordeaux

Bordeaux

Bordeaux er måske verdens mest kendte vinområde, og for en stor del af os vin interesserede, så er vi startet med smage og læse om Bordeaux. Og nogle af verdens største vine kommer da også herfra – og du kender sikkert nogle af ikon-slottene - Chateau Margaux, Chateau Petrus, Chateau Haut Brion etc.

Første gang man læser om Bordeaux-vine er helt tilbage i det fjerde århundrede. Men det mest kendte årstal for Bordeaux – og måske det vigtigste - er 1855. Napoleon den tredje er netop blevet Frankrigs første kejser og kort efter skal udstillingen ”Exposition Universelle” gennemføres. Det er egentlig en kultur-udstilling, og da den har verdens bevågenhed, er det en vigtig begivenhed for Napoleon som nytiltrådt Kejser. Så han beslutter, at der skal være et marked i forbindelse med udstillingen, hvor alt skal kunne købes og der skal være priser på alt, der udstilles. Og med det følger et behov for at kunne forklare, hvorfor f.eks. den ene vin koster noget andet end en anden vin. Og Napoleon beder derfor om (ja, han befaler nok – han er jo kejser) at vinene i Bordeaux bliver klassificeret. Vinmæglerne i Bordeaux blev bedt om at lave klassifikationen og sandheden er, at de nok ikke tog det specielt seriøst og regnede med, at klassifikationen var glemt igen året efter. Så de lavede helt enkelt 1855 klassifikationen efter, hvor høje priser den enkelte vin blev solgt for samt deres subjektive vurdering af slottets renommé. Ingen blindsmagning, ingen anden objektiv vurdering af vinene, ingen sikring af, at alle regioner i Bordeaux var repræsenteret etc. Kun renommé og aktuelle priser. I princippet for hele Bordeaux-regionen - i praksis kom der kun vine fra Medoc (59 stk) og en enkelt fra Graves (nu Pessac-Leognan). Ingen fra Pomerol eller Saint Emilion. Ingen hvidvine blev klassificeret, men dog 27 søde vine fra Sauternes og Barsac. Se listen med alle slottene sidst i dette dokument. Men det man troede kun skulle benyttes i forbindelse med en enkelt udstilling, skulle vise sig at blive måske den vigtigste milepæl for Bordeaux-vinenes udvikling – og en milepæl der stadig er helt afgørende i dag. På godt og ondt. Ud over selv måden at lave listen på – hvor betydningsfulde slotte ikke kom med (blot tænk på Chateau Petrus som ikke er med) – så begik man efter vores mening en række andre fejl. Der er ingen regelmæssig revurdering af vinene på listen, der er ingen smagsbedømmelser eller andre objektive kriterier, der løbende kontrolleres og der er frem for alt ingen restriktioner på, hvad slottene må gøre. Man klassificerede slottene – og ikke markerne. Det betyder, at man inden for et givent område (som Margeaux), kan opkøbe vinmarker, der end ikke ligger i nærheden af slottet – og vupti - så er der pludselig 30% mere højt klassificeret vindyrkningsareal dagen efter opkøbet. Chateau Palmer, der laver  fuldstændig fantastisk vin, har f.eks. 10 vinmarker, der ligger med op til 1 km’s afstand. Når alt dette er sagt, så er der faktisk stor enighed om, at med få undtagelser, så er det fortsat de bedste slotte der er klassificeret. Det har på en eller anden måde en selvforstærkende effekt. Hvis du får mange penge for din vin, så kan du investere mere og lave endnu bedre vin. Men jeg tror, vi havde undgået det drop i kvalitet, vi har set f.eks. i 1990’erne, hvis slottene havde følt en reel risiko for at miste deres klassifikation.  Siden 1855 er der foretaget en – én – ændring i klassifikationen. Chateau Mouton Rothschild opgraderes i 1973 fra 2.cru til 1. Cru, efter et intenst lobbyarbejde fra den indflydelsesrige Rothschild familie.

Højre og ventre bred

Man taler om de ”2 bredder” i Bordeaux – ventre og højre bred. Det er floden Gironde, der deler de 2 bredder. Venstre bred kendes primært for Medoc og Graves / Pessac Leognan og højre bred for Pomerol og Saint Emilion. I Medoc ligger underområderne Haut Medoc, Pauillac, St. Estephe, St. Julien og Margaux (som de mest kendte). Generelt er vinene på venstre bred præget af Cabernet Sauvignon og dermed ofte lidt mere tanninrige mens vinene på højre bred er præget af Merlot og dermed mere frugtige og lidt blødere. Generelt set – med mange undtagelser. Områderne Graves og Pessac Leognan hører med til venstre bred og er da også mest præget af Cabernet Sauvignon.

Det vil være for omfattende at gå i detaljer med de enkelte områder. I listen over klassificerede slotte i Bordeaux sidst i dette dokument, kan du læse hvilke slotte der kommer fra hvilke underområder. Men den bedste måde at lære om forskellene på de enkelte områder er at smage vinene fra områderne. God jagt!
 
I Pomerol på højre bred bruger man som nævnt overvejende Merlot (i gennemsnit 80%) og dernæst Cabernet Franc og en smule Malbec og Cabernet Sauvignon. Cabernet Sauvignon modner senere end Merlot og egner sig ikke specielt godt til højre bred, hvor jorden er fugtigere og der er lidt lavere temperaturer end i Medoc (venstre bred). På venstre bred bruger man mest Cabernet Sauvignignon, dernæste Merlot (nogle enkelte slotte på venstre bred brugere faktisk mere Merlot end Cabernet Sauvignon) og derefter en smule Cabernet Franc, Malbec og en lidt bitte smule Petit Verdot. Petit Verdot tilføjer krydderi og tannin til vinen og er egentlig en super god drue. Men den modner sent og i nogle tilfælde modner den slet ikke. Af samme årsag bliver den (desværre) anvendt mindre og mindre. Men slotte som Chateau Palmer og Chateau Margaux holder (heldigvis) fast i at tilsætte typisk 4% Petit Verdot. Man siger, at hvis man laver vin 100% på Petit Verdot, og den ikke er modnet helt – så skal der 3 mand til at drikke en flaske. En til at drikke den – to til at bære ham bort.
 
Lagring af Bordeaux vine
Generelt har Bordeaux vine godt af nogle års lagring – de store Bordeaux vine mindst 10 år. Vinene fra venstre bred typisk lidt længere end dem fra højre bred. Cabernet Sauvignon giver relativt tanninrige vine, som kræver tid. Man har tradition for at lagre Medoc-vine delvist på nye små egetræsfade. Dette giver blandt andet ilt til vinen under lagring og tilføjer lidt vanilje til smagen. Det er med til at blødgøre vinen en smule. Og generelt er små egetræsfade og Cabernet Sauvignon ”a match made in heaven”. 
Vores påstand er, at får du en fuldmoden Bordeaux, så findes der ikke noget bedre. Og fordi der generelt laves større mængder Bordeaux end der f.eks. laves Bourgogne, så kan man stadig finde ældre Bordeaux til salg. Kik evt på www.ilvino.dk/shop/47-bordeaux/ og bliv inspireret. 

Med vinøs hilsen,
Niels & Pia Appel
Ilvino
  

De klassificerede vine i Bordeaux

PREMIERS CRUS
Château LAFITE-ROTHSCHILD – Pauillac
Château LATOUR – Pauillac
Château MARGAUX – Margaux
Château MOUTON ROTHSCHILD – Pauillac
Château HAUT-BRION – Pessac

DEUXIÈMES CRUS
Château RAUZAN-SÉGLA – Margaux
Château RAUZAN-GASSIES – Margaux
Château LÉOVILLE LAS CASES – Saint-Julien
Château LÉOVILLE-POYFERRÉ – Saint-Julien
Château LÉOVILLE BARTON – Saint-Julien
Château DURFORT-VIVENS – Margaux
Château GRUAUD LAROSE – Saint-Julien
Château LASCOMBES – Margaux
Château BRANE-CANTENAC – Margaux
Château PICHON BARON – Pauillac
Château PICHON LONGUEVILLE COMTESSE de LALANDE – Pauillac
Château DUCRU-BEAUCAILLOU – Saint-Julien
Château COS d’ESTOURNEL – Saint-Estèphe
Château MONTROSE – Saint-Estèphe

TROISIÈMES CRUS
Château KIRWAN – Margaux
Château d’ISSAN – Margaux
Château LAGRANGE – Saint-Julien
Château LANGOA BARTON – Saint-Julien
Château GISCOURS – Margaux
Château MALESCOT SAINT-EXUPÉRY – Margaux
Château BOYD-CANTENAC – Margaux
Château CANTENAC BROWN – Margaux
Château PALMER – Margaux
Château LA LAGUNE – Haut-Médoc
Château DESMIRAIL – Margaux
Château CALON SÉGUR – Saint-Estèphe
Château FERRIÈRE – Margaux
Château MARQUIS d’ALESME BECKER – Margaux

QUATRIÈMES CRUS
Château SAINT-PIERRE – Saint-Julien
Château TALBOT – Saint-Julien
Château BRANAIRE-DUCRU – Saint-Julien
Château DUHART-MILON – Pauillac
Château POUGET – Margaux
Château LA TOUR CARNET – Haut-Médoc
Château LAFON-ROCHET – Saint-Estèphe
Château BEYCHEVELLE – Saint-Julien
Château PRIEURÉ-LICHINE – Margaux
Château MARQUIS de TERME – Margaux

CINQUIÈMES CRUS
Château PONTET-CANET – Pauillac
Château BATAILLEY – Pauillac
Château HAUT-BATAILLEY – Pauillac
Château GRAND-PUY-LACOSTE – Pauillac
Château GRAND-PUY DUCASSE – Pauillac
Château LYNCH-BAGES – Pauillac
Château LYNCH-MOUSSAS – Pauillac
Château DAUZAC – Margaux
Château d’ARMAILHAC – Pauillac
Château du TERTRE – Margaux
Château HAUT-BAGES LIBÉRAL – Pauillac
Château PÉDESCLAUX – Pauillac
Château BELGRAVE – Haut-Médoc
Château de CAMENSAC – Haut-Médoc
Château COS LABORY – Saint-Estèphe
Château CLERC MILON – Pauillac
Château CROIZET-BAGES – Pauillac
Château CANTEMERLE – Haut-Médoc
 
Søde vine:

PREMIER CRU SUPÉRIEUR
Château d’Yquem, Sauternes, AOC Sauternes
 
PREMIERS CRUS
Château LA TOUR BLANCHE – Sauternes
Château LAFAURIE-PEYRAGUEY – Sauternes
Clos HAUT-PEYRAGUEY – Sauternes
Château de RAYNE VIGNEAU – Sauternes
Château SUDUIRAUT – Sauternes
Château COUTET – Barsac
Château CLIMENS – Barsac
Château GUIRAUD – Sauternes
Château RIEUSSEC – Sauternes
Château RABAUD-PROMIS – Sauternes
Château SIGALAS RABAUD – Sauternes

DEUXIÈMES CRUS
Château de MYRAT – Barsac
Château DOISY DAËNE – Barsac
Château DOISY-DUBROCA – Barsac
Château DOISY-VÉDRINES – Barsac
Château d’ARCHE – Sauternes
Château FILHOT – Sauternes
Château BROUSTET – Barsac
Château NAIRAC – Barsac
Château CAILLOU – Barsac
Château SUAU – Barsac
Château de MALLE – Sauternes
Château ROMER du HAYOT – Sauternes
Château ROMER – Sauternes
Château LAMOTHE – Sauternes . Château LAMOTHE-GUIGNARD – Sauternes