Lær om årgange

Gode og dårlige årgange – hvorfor er der forskelle?

Når man læser forskellige vinartikler, vinanmeldelser og modtager spørgsmål under vinsmagninger, så kommer emnet ofte ind på om ”dette er en god eller en dårlig” årgang. Men hvad betyder det egentligt for vin, om den er produceret i en god eller dårlig årgang og hvad skal der til, før man har en god årgang? Læs videre, og bliv – forhåbentlig – lidt klogere på dette emne.

Hvad kendetegner en god årgang?

Der findes en række forskellige skalaer og udtryk for hvor god eller dårlig en årgang er. Og der er forskel på ordvalget alt afhængig af, om det er vinregionen selv, der vurderer en årgang eller om det er en vinanmelder. F.eks. er der i Bourgogne kun et ud af fem niveauer, som betegnes som direkte dårligt. Følgende niveauer anvendes: 

• Ekstraordinært
• Fremragende
• Godt
• Gennemsnitligt
• Dårligt

Man kan spørge sig selv, hvordan ”Gennemsnitligt” kan være nummer 4 ud af 5?

En professionel vinanmelder som Robert Parker er lidt mere nuanceret. Han benytter:

• Extraordinary
• Outstanding
• Above Average to Excellent
• Average
• Below Average
• Appalling (rystende dårligt 😊)

Vi vil ikke her bevæge os ind i forskellen på Ekstraordinær og Fremragende, bla. fordi anmelderne er ikke enige – f.eks. vil nogen beskrive 2009 i Bordeaux som ekstraordinær og 2010 som fremragende andre lige omvendt. Personligt er vi mest til 2010, men det er en smagssag og en diskussion om dette, vil blot forplumre formålet med dette lille skriv, som er at beskrive, hvad en god og en dårlig årgang er, og hvad det betyder.

Så tilbage på sporet – hvad kendetegner en god årgang? Der er flere faktorer der spiller ind og som skal være mere eller mindre opfyldt alle sammen, før man kan tale om en ekstraordinær eller fremragende årgang. I det følgende vil vi blot tale om ”Et godt år – et middel år – et mindre godt år. De vigtigste er listet her:

Vejrforholdene: Vejrforholdene i vækstsæsonen har stor indflydelse på kvaliteten af druerne. Et godt vinår vil typisk have varme somre med rigelig solskin og begrænset nedbør. Der vil have været en passende mængde regn om foråret og efteråret, da det kan hjælpe med at stimulere druevæksten. Når det er vigtigt, at der ikke kommer for meget regn i løbet af sommeren, så skyldes det, at vinstokke ”er dovne”, så hvis du kan ligge og ”sutte” vand i overfladen, så er det klart det letteste. Men kompleksiteten – altså hvor mange indtryk kan man dufte/smage i en vin – kommer bla af, at vinstokken henter vand og smagsstoffer dybt nede i jorden. Rødderne henter vand fra de forskellige jordlag og får dermed forskellige duft- og smagselementer med op. Det gør de ikke, hvis de blot henter vand fra det allerøverste jordlag. På den anden side, så skal der være en god mængde væde, når vinstokke skal samle kræfter til at kunne gro blade og sætte skud.

Sundhed af druerne: En anden vigtig faktor er sundheden af druerne. Et vinår med få sygdomme og skadedyr vil resultere i sundere druer og dermed bedre vin. Hvis der f.eks. er for fugtigt i vejret, så kan der komme råd eller andet i drueklaserne. En ofte forekommen sygdom er Meldug, som er en svamp der angriber druerne og reelt suger al saft ud af druerne. Det er katastrofe, hvis det ikke bekæmpes. Insekter kan være et andet problem. F.eks. findes der fluer, som lægger sine æg i selve druen, der findes møl-arter, som spiser af druesaften. Og der findes forskellige larver og mider, der spiser bladene. Alt sammen noget møg, hvis man skal lave god vin. 

Modenhed af druerne: Modenheden af druerne er naturligvis afgørende for vinens kvalitet. Druerne skal have en optimal balance mellem sukker (som bliver til alkohol), syre og tanninbalance for at skabe en vin med kompleksitet og balance. Tanniner findes både i druenskallen, i kernerne/stenene og i grenene. Og det er ikke nok, at tanninerne i drueskallen er modne. Hvis det f.eks. er et meget varmt år, så modnes tanninerne i skallen hurtige end i kernene. Og så risikerer man, at der kommer umodne tanniner med i vinen fra kernerne, og det er ikke rart.

Afhængig af druetype, så skal der ideelt gå et bestemt antal dage fra vinstokken blomstrer til der høstes. Nogle druetyper er længere om at modne end andre og kræver derfor flere modningsdage end andre. Relativt tidligt modnende druer som Merlot og Pinot Noir kræver 100-120 dage mens Nebbiolo-druen kræver mindst 120 dage – op til 150 dage. Så der kan være mere end en måneds forskel på høsttidspunkterne.

Hvis det er et varmt år, så høstes druerne tidligere, og der er dermed ofte kortere tid fra blomstring til høst. F.eks. var det varmt i Piemonte (og mange andre steder) i 2017. Så her høstede man allerede efter ca 100 dage, med det resultat at druerne var modne, men kernerne var ikke.

De seriøse producenter kompenserer for dette på forskellig vis. Som eksempel, så valgte en af Ilvinos Barolo producenter Rocche Costamagna (fra La Morra)  manuelt at fjerne 2/3 af alle kernerne fra druerne, for ikke at får for meget umoden tannin i vinen. Så selv om 2017 er et middelår, så lavede Rocche Costamagna super velsmagende vine i 2017 (mere om hvordan man kan lave super velsmagende vine – men måske ikke så holdbare vine i mindre gode år - senere)  

Høsttidspunktet: Vi har allerede været inde på, hvor lang tid der skal går fra blomstring til høst. Men generelt så er det optimale høsttidspunkt præcist det tidspunkt, hvor mængden af sukker, syre og tanniner er i perfekt balance. For meget sukker giver for meget alkohol, for meget syre giver spidse vine mens for meget tannin giver bitre vine. Global opvarmning gør, at manglende modenhed i druerne og for LIDT sukker hører til sjældenhederne. Men det skaber problemer med for meget sukker og en ubalance mellem modenheden af tanninerne i drueskallen og i kernerne. Det får flere og flere vinbønder til at enten skifte arten (klontype) af de druer, de høster (der findes formentlig flere en 1000 forskellige Pinot Noir kloner, der alle ”opfører” sig forskelligt) eller helt at skifte druetype med det formål at kunne opnå den perfekte modning med de nye temperaturforhold som global opvarmning giver. Ved at skifte klon-type – altså fra en Pinot Noir variant til en anden – kan man kun ændre karakteristika inden for visse grænser, hvor man kan gå mere drastisk til værks ved helt at skifte drue type. F.eks. ser vi en begyndende tendens til, at Alsace producenter udskifter Riesling med Syrah. Det var ikke en udvikling, vi lige havde set komme, men Syrah klarer varmen bedre end mange andre druer. Syrah druen har hidtil været mest anvendt i varmere områder som i Rhone dalen.  

Vinproducentens evne: Vinproducenten kan naturligvis ikke ændre på vejr og vind, men kan i den grad kompensere for diverse ”fejl og mangler” i vejrforholdene. Som eksemplet med Rocche Costamagne, der fjerne 2/3 af kernene i årgang 2017, fordi tanninerne ikke er helt modne i kernene.

PÅSTAND: Der findes stort set ikke deciderede sårlige årgange længere

Det er en påstand - alt er relativt – og hvis alle årgange er blevet bedre, så er der vel stadig nogle, der er dårlige? Det er let at finde argumenter for at skyde denne påstand ned.

Når vi alligevel kommer med denne påstand, så skyldes det, at vi reelt mener, at der stort set ikke har været en decideret dårlig årgang i mange år – måske med en enkelt undtagelse i Mosel i 2013, hvor årgangen blev ødelagt af en uheldig kombination af kulde, regn og ikke mindst hagl. Ifølge Robert Parker, så har der i Piemonte ikke siden 2002 været en årgang, der scorer under 80 point (80-89 beskrivelse som ”Above average to excellente”) – og i Bordeaux skal vi helt tilbage til 1993 før vi finder en tilsvarende årgang der scorer under 80 point, Og hvad skyldes det så?

Modenhed i druerne

Det er naturligvis endnu en påstand – men global opvarmning har den positive effekt, så vi stort set aldrig oplever, at druerne ikke modner. Så der er altid et modent materiale at arbejdet med, hvilket er helt afgørende. Så kan man gradbøje og diskutere hvor perfekt modne de er, om kernerne er modne nok etc etc. Men udgangspunktet er højt, fordi druerne altid modner.

Tekniske hjælpemidler – og andre ting, der gør vinen bedre

Over de seneste 20 år, er vinindustrien blevet begunstiget af en lang rækker tekniske hjælpemidler, der gør det lettere og mere præcist at dyrke vin. Et par eksempler:

Droner kan hjælpe med at overflyve større vinmarker og automatisk fortælle, hvilke marker / dele af vinmarkerne, der skal høstes først – altså når den del af marken er perfekt modent.

Temperaturer, nedbør, hagl etc. er ofte meget lokalt og meget forskelligt. Og lokalt kan være fra den ene vinmark til den anden. Der er talrige eksempler på, at en vinmark er voldsomt beskadiget af hagl, men vinmarken lige ved siden af slet ikke ramt. Når du kører i bil, så prøv at lægge mærke til – selv i Danmark – hvor meget temperaturen skal falde inden for nogle få hundrede meter. Eller læg mærke til, hvor lille et område, der kan være helt dækket af tåge (og dermed ofte lavere temperaturer). Dette kan have stor indflydelse på udviklingen af druerne.

Sukkerindhold kan i dag måles helt simpelt og billigt af vinbonden selv ude i marken – med et instrument som vist her:

Du tager helt enkelt lidt druesaft og drypper ud på en glasplade, og så får du med det samme den potentielle alkoholprocent, der vil være i den færdige vin. Man måler sukkerniveauet i saften – og da der går ca 17g sukker til at generere 1% alkohol, så er det et simpelt regnestykke.  

Det er straks mere komplekst at måle, hvor modne tanninerne er i druen. Det kræver specialudstyr og foregår i et laboratorie. De store meget producenter vil ofte have sådant et laboratorie selv, så de kan få svaret med det samme. De mindre skal ”ud i byen” – og det tager tid, da alle skal have lavet målinger på samme tid. Men der er heldigvis en meget simplere måde at teste modenheden af en drue – smag på den. Prøv selv at tage en kerne fra en ikke helt moden vindrue og bid i den. Du er IKKE i tvivl om, at tanninerne ikke er modne. Det sammen med skallen og her kan du yderligere fornemme en vis sejhed i skindet, som indikerer, at druen ikke er moden endnu.

Nogle – måske lidt nørdede, men ofte superdygtige – producenter ønsker slet ikke tekniske data på deres druer. Jo, de vil gerne have dem, men de læser dem ikke før efter høsten, med det formål at blive klogere. Men de vil ikke lade smagen forstyrre af tekniske data. Så de baserer udelukkende deres vurdering på deres evne til at smage. Nok ikke helt dumt. Og man kan i øvrigt visuelt se en del om druens modenhed, blot ved at kikke på farven. Alt dette kræver naturligvis mange års erfaring.      

Vinbondes dygtighed: Eksemplet overfor taler lidt imod, at tekniske hjælpemidler gør vinen bedre, hvis det hele handler om at kunne smage på druen. MEN, vinbonden bliver kun dygtigere, hvis han/hun kan udvikle sine evner. Og her spiller de tekniske hjælpemidler en kæmpe rolle, når man skal lære at smage, for den evne kommer ikke af sig selv. Generelt er vinbønderne bedre og bedre uddannet og der anvendes i højere grad specialkonsulenter til at hjælpe med at optimere vinproduktionen. Rigtig mange af de bedre producenter er uddannet på et Masterniveau i vindyrkning. Og der er ofte en tradition for, at når næste generationer skal uddannes, så sendes de ud i verden for at lære af andre, før de får lov at tage over på vingården. Og der er også kommet flere penge ind i vindyrkning, som gør den slags muligt.

Er der så slet ikke forskel på årgang?

Ja, det er der i høj grad. Der er blot ikke længere deciderede dårlige årgang. Men den sammen vin kan smage helt forskelligt fra år til år. Den kan være mere tanninrig, mere frugttung, mere syreholdig etc etc. Helt generelt, så er det vi kalder en mindre god eller middel årgang, som oftest lettere tilgængelig som ung, men skal til gengæld ikke gemmes så længe. F.eks. er Barolo 2016 udråbt som en KÆMPE årgang, og Winespectator rater årgangen 98 point (på en 100 point skala) mens de rater årgang 2018 ”kun” 93 point (stadig godt, men ikke helt oppe i de højere luftlag som 2016). Og hvad betyder det så? Det betyder – for os i hver fald – og vi hellere vil drikke en Barolo 2018 i dag end en tilsvarende i 2016. Hvis vi kikker 10 år ud i fremtiden, så tror vi på at 2016 vil smage bedre.  Og om 20 år – så vil den helt sikkert smage bedre. Man kan ofte finde gode supervelsmagende vine i ”mindre / middel” årgange som egner jeg godt til at blive drukket nu. Lad dig ikke afskrække at mindre gode årgange – ofte skal de blot ikke gemmes så længe.

Men vigtigst af alt – smag dig frem og lad dig ikke forstyrre af ”eksperters” ratings af årgange, med mindre du vil gemme vinene i 10+ år.