Méthode Ancestrale er en meget gammel traditionel måde at lave mousserende vin på, men som måske i dag betragtes som værende moderne, da princippet er, at man kun skal "røre" så lidt vinen som muligt. Når man laver Champagne, så laver man først hvidvin, som hældes på flaske, hvor den gærer (og boblerne kommer). Så fjernes rest-stofferne fra gæringen og der tilsættes sød vin (dosage) og Champagnen proppes til igen. I Metode Ancestrale røres der ikke ved vinen efter den er tappet på flaske. Dvs efter gæringsproccessen på flaske er startet, så rører man ikke længere ved vinen. Det er på den ene side en enklere proces - men det kræver meget mere at styre processen.
Vinen er lavet på 100% Mauzac (en gammel lokal drue) - gamle vinstokke og meget lavt udbytte. Vinen indeholder kun 6% alkohol - og er en let sød vin. Fantastisk til ikke for tunge desserter eller ost.
Kunder der har købt dette produkt har også købt