Rariteter

Ilvino har en lang liste med sjældne vine og vine med alder. Vinene kommer både fra egen kælder - hvor vinene har været opbevaret under ideelle forhold - og fra private og professionelle kældre. Når vinene er købt fra private eller professionelle kældre, bliver hver enkelt vin vurderet på stand og farve. Stand betyder, hvor højt i flasken vinen står. Der vil altid fordampe en smule vin med årene - og det er derfor ikke et faresignal, hvis vinen f.eks. er nået ned til bunden af "halsen" på flasken (det kalder man "into neck"). Står vinen derimod midt på "skulderen", så er der en risiko for, at vinen er gået over. Men det er i hvert tilfælde en vurderingssag - og hvis farven er perfekt og vinen har været opbevaret godt, så kan der gemme sig fantastiske oplevelser i en sådan flaske.

 

 

Når Ilvino køber en hel kælder, så kan der være enkelte vine (trods korrekt opbevaring), hvor standen er f.eks. midt på skulderen (mid shoulder). I de fleste tilfælde, kommer en sådan vin IKKE til salg. I enkelte tilfælde, hvor vi har vurderet, at sandsynligheden for en stor oplevelser er betydelig større end at vinen er gået over, så kommer vinen til salg. Standen er altid anført i beskrivelsen og en "mid shoulder" vin vil være prissat lavere, end hvis den havde haft en perfekt stand. Men helt generelt, så stiger risikoen for, at vinen er gået over med, hvor meget vin der er forsvundet.

 

 

Ingen garanti på vine under rariteter: Når man køber vin med alder, så er det altid forbundet med en (lille) risiko. Derfor kan vi ikke yde garanti på disse vine. Hvis du - mod forventning - skulle købe en vin, der er gået over, så vil vi meget gerne høre om det.

 

preload spinner