Nyhed
Bordeaux fra 1996, 2005 og 2010 - fredag 16. maj kl 18:00 - Ambassaden og Konsulatet

Bordeaux fra 1996, 2005 og 2010 - fredag 16. maj kl 18:00 - Ambassaden og Konsulatet

1.675,00 DKK


Lagerstatus: På lager
Stk

Dette bliver en helt exceptionel aften. Det er sjældent, man har mulighed for at smage en stribe store Bordeaux vine - incl nogle af de største i 3 forskellige KÆMPE årgange - 1996, 2005 og 2010. Til velkomst har vi dog "sneget" en hvid Bordeaux ind i årgang 2016, som også er legandarisk årgang. 

 

Til at hjælpe med rejsen rundt i Bordeaux, årgangenes betydning og kvalitet, slottenes stærke og svage sider har vi bedt Jørn Christensen om at hjælpe os. Nogle har mødt Jørn før - vi havde sidste år ligeledes an Bordeaux-smagning, hvor Jørn hjalp os. Det var efter vores vurdering en stor succes.

 

I Bordeaux er Jørn ikke Mr. Hvem Som Helst. Jørn har været Grand Maitre i den Bordeaux organisation, der hedder Commanderie de Bordeaux. Man bliver Maitre, når man udnævnes til "formand" for den lokale Commanderie - men det at blive Grand Maitre, er kun lykkedes for en håndfuld personer i hele verden. Det kræver et særligt kendskab til Bordeaux og et særligt netværk til Bordeaux slottene. Og der er ikke mange af de store slotte, Jørn ikke har besøgt. 

 

I løbet af aftenen kommer du således rundt i de store årgange samt rundt i de vigtigste områder i Bordeaux. 

 

Aftenen starter som nævnt med at glas hvid Bordeaux - Malartic Lagraviere 2016 - hvor Jørn vil tale lidt om Bordeaux generelt. Efterfølgende bliver der serveret lidt snacks sammen med de 2 første vine. Derefter serveres 3 retter, sammen med 2 Bordeaux-vine til hver ret. Mellem retterne vil de enkelte vine blive kommenteret af Jørn.

 

Til snacks skal du smage følgende 2 vine:

  • Chateau Potensac 1996 og Chateau Potensac 2005

Til først ret serveres:

  • Chateau Fieuzal 2005 og Haut Marbuzet 2005

Til anden ret serveres:

  • Chateau La Tour Carnet 2010 og Chateau Saint Pierre 2010

Til tredje og sidste ret serveres:

  • Chateau Montrose 1996 og Pichon Longueville 1996

 

Alle retter er naturligvis tilpasset vinene

 

 

Pris: 1.675,-